Edo-periode: Fra økonomisk udvikling til den bedste mad, du aldrig har prøvet

Forfatter: Joost Nusselder, forfatter til The Essential Japanese meal planner kogebog Opdateret August 23, 2022

Edo-perioden var en tid med fred og stabilitet i Japan efter år med borgerkrig. Det begyndte i 1603 og sluttede i 1868.

Edo-perioden er også kendt som Tokugawa-perioden, opkaldt efter shogunen Tokugawa Leyasu, der regerede Japan fra 1603 til 1605. Den er også kendt som "Edo-perioden", fordi hovedstaden var Edo, nu kendt som Tokyo.

Tjek vores nye kogebog

Bitemybuns familieopskrifter med komplet måltidsplanlægger og opskriftsguide.

Prøv det gratis med Kindle Unlimited:

Læs gratis

Opdag forviklingerne i Japans Edo-periode

Edo-perioden, også kendt som Tokugawa-perioden, begyndte i 1603 og varede indtil 1868. Det var en tid med relativ fred og stabilitet i Japan, præget af konsolideringen af ​​shogunatets magt og afslutningen på borgerkrigene, der havde plaget Japan. land i århundreder. I løbet af denne tid havde shogunen, eller den militære hersker, fuld kontrol over staten, efterfulgt af daimyoerne eller regionale herrer, som var ansvarlige for at styre deres egne territorier.

Shogunatets opståen

Edo-perioden startede med shogunatet under kontrol af Tokugawa-familien, som oprettede deres slot i Edo, nu kendt som Tokyo. Shogunatets magt var baseret på et komplekst system af alliancer og forhold mellem shogunen, daimyoen og det kejserlige hof. Shogunatets bestræbelser på at bringe landet under dets direkte kontrol førte i sidste ende til klassificeringen af ​​befolkningen i fire sociale klasser, med samurai øverst og bønderne nederst.

Politiske og feudale ændringer

I løbet af Edo-perioden gennemgik Japan betydelige politiske og feudale ændringer. Shogunatets styre var præget af et strengt hierarki, med shogunen øverst og daimyoen og deres domæner nedenfor. Shogunatet udførte også bestræbelser på at øge den interne produktion og kontrollen over landets rismarker, som blev oprettet som rygraden i økonomien. Shogunatets bestræbelser på at bringe landet under dets direkte kontrol førte i sidste ende til klassificeringen af ​​befolkningen i fire sociale klasser, med samurai øverst og bønderne nederst.

Edo-periodens teknologiske fremskridt

Edo-perioden var en tid med stigende økonomiske og teknologiske aktiviteter i Japan. Landets isolation fra omverdenen gjorde det muligt for det at udvikle en række avancerede teknologier, herunder skabelsen af ​​ny mad, der opstod i Edo-perioden. Perioden så også indførelsen af ​​vestlige påvirkninger, herunder vedtagelsen af ​​nye sprog og brugen af ​​moderne militær taktik.

Slutningen af ​​Edo-perioden

Edo-perioden sluttede i 1868 med Meiji-restaureringen, hvilket markerede en fuldstændig ændring i Japans politiske og sociale struktur. Meiji-restaureringen bragte en ende på shogunatets styre og bragte kejseren tilbage til magten. Perioden var en tid med store forandringer og markerede starten på Japans moderne æra.

Shogunatets stigning til magten

Edo-perioden var et feudalt samfund med et rigidt klassesystem. Øverst var samuraierne, som var krigerklassen og tjente shogunen. Under dem var almuen, som var købmænd, håndværkere og bønder. Samuraierne var rygraden i shogunatets magt og kontrol, og de fik særlige privilegier og skattefritagelser.

Han-systemet og Tozama Daimyo

Shogunatet implementerede også han-systemet, som opdelte Japan i over 250 regionale domæner. Hvert domæne blev styret af en daimyo, som var en feudalherre. Daimyoerne blev opdelt i to grupper: fudai daimyo, som var loyale over for shogunen, og tozama daimyo, som ikke var. Tozama daimyo blev set som en trussel mod shogunatets magt og kontrol, og shogunatet arbejdede på at bringe dem under sin myndighed.

Koku-systemet og bureaukratiet

Shogunatet implementerede også koku-systemet, som var et beskatningssystem baseret på mængden af ​​ris produceret i hvert domæne. Dette system gjorde det muligt for shogunatet at opkræve skatter og bevare kontrollen over de regionale domæner. Shogunatet havde også et bureaukrati, som bestod af embedsmænd, som var udpeget af shogunen. Bureaukratiet hjalp shogunatet med at bevare sin magt og kontrol over Japan.

Arven fra Shogunatets konsolidering

Konsolideringen af ​​shogunatets magt under Edo-perioden havde en varig indvirkning på Japan. Det feudale system og samuraiklassen fortsatte med at eksistere indtil slutningen af ​​det 19. århundrede, og arven fra shogunatets kontrol over Japan kan stadig ses i dag. Historikere fortsætter med at studere Edo-perioden og konsolideringen af ​​shogunatets magt som et nøgleøjeblik i japansk historie.

• Shogunatet konsoliderede magten gennem han-systemet, koku-systemet og bureaukratiet
• Samurai-klassen var rygraden i shogunatets magt og kontrol
• Tozama daimyo blev set som en trussel mod shogunatets magt og blev bragt under dets myndighed
• Arven fra shogunatets konsolidering kan stadig ses i Japan i dag

Foreign Trade Relations: Japans port til verden

Nagasaki, der ligger i den sydlige del af Japan, spillede en nøglerolle i Japans udenrigshandelsforbindelser i Edo-perioden. Det var den eneste by, hvor udenrigshandel var tilladt, og det var her hollænderne, som var det eneste vestlige land, der havde lov til at handle med Japan, var baseret. Hollænderne var i stand til at etablere en særlig tilstedeværelse i Nagasaki efter at have fået tilladelse til at bygge en handelsstation og et lager i byen. De fik også lov til at have et lille antal mennesker boende der, hvilket hjalp dem til at opbygge en god forståelse af Japansk kultur og samfundet.

Hollænderne og deres handelsforbindelser med Japan

Hollænderne var det eneste vestlige land, der fik lov til at handle med Japan i Edo-perioden. De blev anset for at være et særligt tilfælde, fordi de blev anset for at have en lignende regeringsform som Japans, med en stærk centralmagt, der kontrollerer handelen i udlandet. Hollænderne var i stand til at opbygge et godt forhold til de japanske myndigheder, og de var i stand til at forsyne Japan med en række varer, herunder bøger, kort og videnskabelige instrumenter. De var også i stand til at hjælpe Japan med at lære om den bredere verden ved at give oplysninger om andre lande og deres skikke.

Messen og bugten

Nagasaki-bugten var det eneste sted, hvor udenlandske skibe fik lov til at ankre i Edo-perioden. Bugten fik navnet Dejima, og det var en menneskeskabt ø, der blev bygget i form af en vifte. Hollænderne var de eneste, der fik lov til at bruge dette område til handel. Messen var en fast begivenhed, der blev afholdt i Nagasaki, hvor udenlandske handlende kunne komme og sælge deres varer til japanerne. Messen var en vigtig begivenhed for japanerne, da den gav dem mulighed for at lære om nye varer og teknologier fra hele verden.

Bygningen af ​​Dejima

Dejima blev bygget i 1634 som en måde at kontrollere udenrigshandelen på og for at holde japanerne isoleret fra resten af ​​verden. Øen blev bygget i hjertet af Nagasaki-bugten og var omgivet af vand på alle sider. Hollænderne var de eneste, der fik lov til at bygge på øen, og de måtte kun bygge grundlæggende strukturer. Med tiden voksede øen i størrelse, og flere bygninger blev tilføjet til den. Den resulterende bosættelse blev en lille hollandsk by i hjertet af Nagasaki.

Diagrammers rolle i forståelsen af ​​handel

I Edo-perioden blev diagrammer brugt til at hjælpe folk med at forstå udenrigshandel. Disse diagrammer blev inkluderet i bøger og blev brugt til at forklare særlige aspekter af udenrigshandel. De blev også brugt til at hjælpe folk med at lære navnene på forskellige lande og deres varer. Diagrammerne var et vigtigt værktøj for japanerne, da de hjalp dem med at forstå verden uden for deres grænser.

Udenrigshandelsforbindelserne spillede en væsentlig rolle i Japans modernisering i Edo-perioden. Åbningen af ​​handel med fremmede lande hjalp Japan med at få adgang til nye forsyninger og teknologier, og det var med til at forberede landet på udfordringerne i den moderne verden.

Den økonomiske udvikling af Edo-perioden Japan

I løbet af Edo-perioden oplevede Japan en betydelig økonomisk udvikling, hvilket resulterede i en ny livsstil for dets befolkning. Denne udvikling var inspireret af shogunatregeringens aktive styre, som havde tilsyn med konsolideringen af ​​magten og udvidelsen af ​​handel og handel. I dette afsnit vil vi undersøge de forskellige økonomiske udviklinger, der fandt sted i Edo-perioden.

Øget risproduktion

Ris var den vigtigste form for valuta i Edo-perioden, og dens produktion var afgørende for udbud og efterspørgsel i den japanske økonomi. Shogunatregeringen lagde skatter på risproduktion, hvilket resulterede i et øget udbud af ris. Denne stigning i produktionen førte til fremkomsten af ​​nye rismarkeder, som solgte direkte til folket. Som et resultat blev ris mere overkommelige og tilgængelige for den brede befolkning.

Byggeri og Byudvikling

Opførelsen af ​​slotte og andre bygninger var en væsentlig del af den økonomiske udvikling i Edo-perioden. Shogunatregeringen opmuntrede til opførelse af nye bygninger og udvidelse af byer, hvilket resulterede i fremkomsten af ​​nye bycentre. Denne udvidelse af byer førte til øget skibsfart og handel, både indenrigs og med udlandet.

Avancerede produktionsmetoder

Det japanske folk udviklede avancerede produktionsmetoder i Edo-perioden, hvilket resulterede i skabelsen af ​​varer af høj kvalitet, der var populære over hele verden. Nogle eksempler på disse varer omfatter:

• Håndværk: Det japanske folk udviklede specielle teknikker til fremstilling af kunsthåndværk af høj kvalitet, såsom keramik, tekstiler og lak.
• Mad: Edo-perioden så fremkomsten af ​​nye fødevareprodukter, såsom sushi og tempura, som stadig er populære i dag.
• Tryk: Japanske tryk, kendt som ukiyo-e, blev populære rundt om i verden i løbet af Edo-perioden.

Bank- og handelsfaciliteter

Fremkomsten af ​​nye bank- og handelsfaciliteter i Edo-perioden bidrog til den økonomiske udvikling i Japan. Shogunatregeringen etablerede nye banksystemer og overvågede udviklingen af ​​købmandslaug, som hjalp med at regulere handel og handel. Nogle eksempler på disse faciliteter omfatter:

• Osaka: Osaka opstod som et center for handel og handel i Edo-perioden med sine egne handelslaug og banksystemer.
• Kyoto: Kyoto var kendt for sit højkvalitets kunsthåndværk og var et center for studiet af konfucianske og buddhistiske videnskaber.

Fremkomsten af ​​Han-systemet

Han-systemet var en dominerende styreform i Edo-perioden, hvor hver hånd blev styret af en daimyo. Daimyoerne var ansvarlige for at føre tilsyn med den økonomiske udvikling af deres han, hvilket resulterede i fremkomsten af ​​forskellige økonomiske klasser. Nogle medlemmer af disse klasser var kendt for deres overholdelse af bushido, samuraiernes æreskodeks. Han-systemet bidrog til den økonomiske udvikling af Japan ved at føre tilsyn med udvidelsen af ​​handel og handel.

Edo Period Cuisine: En lækker rejse gennem tiden

Uden tvivl var ris den mest almindelige mad i Edo-perioden. Det blev tilberedt på forskellige måder, såsom dampet, kogt og grillet. Sojasovs var en stor del af køkkenet, og den blev brugt til at tilføje smag til risene. Oksekød var også en basisfødevare, men det var ikke så overkommeligt som ris. Misosuppe var en anden almindelig ret, der blev spist med ris.

Variationen af ​​fisk og skaldyr

Med en overflod af fisk og skaldyr fra bugten nød indbyggerne i Edo-perioden et stort udvalg af skaldyrsretter. Nogle af de berømte skaldyrsretter, der opstod i denne æra, omfatter sushi, tempura og grillet fisk. Interessant nok var hval også en almindelig type fisk og skaldyr, der blev kogt og nydt. Tørret fisk og saltet fisk var også almindelige snacks, som blev nød af befolkningen.

Introduktionen af ​​nye fødevarer

Udenrigshandelsforbindelserne i Edo-perioden oplevede introduktionen af ​​nye fødevarer til Japan. En af de store introduktioner var øl, som blev en populær drik blandt folket. Boghvede nudler, kaldet soba, blev også introduceret i løbet af denne tid og blev en basisfødevare i regionen. Inari sushi, en type sushi, der er toppet med sød bønnemasse, blev også introduceret i løbet af denne tid.

De innovative og bærbare snacks

Ud over basisfødevarer blev der i Edo-perioden introduceret innovative og bærbare snacks. En af de berømte snacks, der opstod i denne æra, kaldes "cut and standing sushi", som er en rektangulær sushi, der er nem at spise på farten. En anden populær snack var tørrede svampe, som var sprøde og lækre.

Testamentet til Edo-periodens køkken

Køkkenet fra Edo-perioden er fortsat et vidnesbyrd om havets rigelige høst og folkets innovative ånd. De forskellige typer mad, der blev tilberedt og nydt i løbet af denne tid, er fortsat en stor del af Japansk køkken i dag.

Konklusion

Edo-perioden var en tid med relativ fred og stabilitet i Japan, præget af konsolideringen af ​​shogunatets magt og afslutningen på borgerkrige. Det begyndte i 1603 og varede indtil 1868, hvor Meiji-restaureringen bragte en ende på shogunatet og markerede starten på den moderne æra i Japan. Så hvis du er interesseret i japansk historie, er Edo-perioden en fantastisk periode at studere.

Tjek vores nye kogebog

Bitemybuns familieopskrifter med komplet måltidsplanlægger og opskriftsguide.

Prøv det gratis med Kindle Unlimited:

Læs gratis

Joost Nusselder, grundlæggeren af ​​Bite My Bun er en indholdsmarkedsfører, far og elsker at prøve ny mad med japansk mad i hjertet af hans passion, og sammen med sit team har han skabt dybtgående blogartikler siden 2016 for at hjælpe loyale læsere med opskrifter og madlavningstip.